Forlaget
Forlaget Zosma er et lille forlag som i mange år har været ejet af Marianne Skotte-Hansen. Jeg, Per Birkemose, overtog forlaget i 2010 efter at have været på et astrologikursus, som hun havde arrangeret. Dette var i øvrigt mit første rigtige møde med astrologien. Jeg fandt det meget interessant og blev overbevist om, at jeg - og formentlig også alle andre kan få stor glæde af astrologien i hverdagen.
 
Marianne Skotte-Hansen har arbejdet med astrologi i mange år, og det er hendes fortjeneste, at der er så mange gode og interessante bøger om dette emne i Zosma Forlag. Der er mange bøger af Per Henrik Gullfoss. Det skyldes dels hans utrolige viden om astrologi, tarot mm og dels hans gode evne til at formidle denne viden, så også novicer som jeg kan læse bøgerne med stort udbytte. Per Henrik Gullfoss er derudover en dygtig underviser, som jeg i høj grad kan anbefale f.eks. når han næste gang kommer til Faaborg, Fyn og afholder kursus.
 
Jeg bor på en landbrugsejendom lidt nord for Faaborg, med udsigt ned over Faaborg by, fjord og øhavet. Det er en naturejendom i de smukke Sydfynske Alper, som vi primært har drevet med kødkvæg, får og heste.
 
Hvorfor udgiver vi bøger 
Målet med forlaget er at udgive og distribuere bøger indenfor det alternative og spirituelle område. Vi arbejder på at finde bøger, som vore kunder finder interessante, og som forbedrer deres livskvalitet. Vi opretholder en god kvalitet i både indhold og materialer, ved at anvende dygtige partnere til f.eks. oversættelse og tryk.
 
Bøger og ekspedition
Vi tilbyder at du køber dine bøger direkte fra forlaget. Mailen og telefonen er altid åben. Vi giver 10 % i rabat, når du køber to bøger og 15 % ved køb af tre.
Ekspedition af bøger foregår direkte fra forlaget uden ekspeditionsgebyr, dog betaler modtager portoen. Forlagets bøger kan også købes hos landets boghandlere.